Selvom vinteren kun lige har ramt os, så bør du allerede begynde at tænke på skiferie nu. Naturligvis behøver du ikke bestille den allerede i dag, men det kan være en god idé at begynde at overveje, hvor du vil hen, hvordan du kommer dertil osv.

For danskerne elsker skiferie. Og det betyder også, at de mest populære steder bliver meget hurtigt udsolgt. Så vil du være sikker på at komme til lige netop det sted, som du allerhelst vil, så sørg for at bestille i god tid.

Hvor?

Hvor skal du rejse hen på skiferie? Det kommer meget an på, hvad du gerne vil. Rejser du nordpå til Norge eller Sverige, så får du nogle skidestinationer, der er ideelle for familier med børn.

Her er pisterne ikke de stejleste, og det er derfor nemt for børnene at lære.

Omvendt kan du komme til at mangle lidt udfordringer i Norge eller Sverige, hvis du er en erfaren skiløber. I så fald bør du nærmere kigge sydpå mod f.eks. Frankrig. Her er masser af udfordringer i form af røde og sorte pister.

Skal der være fest og farver efter dagens skiløb, så kunne Østrig være en mulighed. Her er afterski nærmest gjort til en kunstform med dans på bordene iført skistøvler. I visse tilfælde virker det faktisk som om, at skiløbet er noget sekundært.

Hvordan?

Der er flere muligheder for at tage på skiferie. Den klassiske er i egen bil eller med bus. Det er en forholdsvis billig løsning, men den tager også tid.

Derfor er der også flere og flere, som er begyndt at flyve. Ulempen er så, at du skal fra lufthavnen og til skistedet. Det kan nogle gange gøres med bus eller tog – men ellers må du leje en bil og køre det sidste stykke.